De 6 sten

Alle mennesker brænder for noget. Det handler om at antænde det glødende kul indeni – og frigøre energi til at gå efter det, du brænder for. Det kan være dit fag, din idé, din iværksættervirksomhed – eller dit ønske om at komme i spil på arbejdsmarkedet og opleve, at du også kan bidrage med værdi i en virksomhed og opleve arbejdsglæde.

Jeg tilbyder individuelle coachingforløb målrettet ledige, der gerne vil videre. Jeg arbejder både med dig, som er et kreativt skabende menneske – og dig, der måske er mere logisk tænkende, netop fordi alle vores forløb tager udgangspunkt i dig og din situation. moldeQ train har arbejdet med coaching-forløb og ledige siden 2001 – og har stor erfaring i både at få mennesker i job – og være med til at etablere fundamentet for en virksomhed for dig, der gerne vil være iværksætter.

De 6 sten – 6 trin til at komme i spil
Mine metoder tager udgangspunkt i konceptet om “de 6 sten”, der omfatter 6 step på vejen mod jobbet, projektet eller iværksætter virksomheden.

Step 1: Hvem er du? Afklaring af hvad du brænder for og dine værdier.
Step 2: Hvad kan du? Afklaring af dine kompetencer og ressourcer.
Step 3: Hvad vil du? Afklaring af dine mål og din retning samt strategi.
Step 4: Vil du det? Afklaring af dit eget commitment til at komme videre.
Step 5: Hvad gør du? Plan, handling og udførelse.
Step 6: Hvad får du? Resultat og optimering af proces.

I samarbejde med en personlig coach kan du fremelske processen og skabe klarhed over din situation, dit projekt, din idé, etc. – og få et overblik over, hvilken retning du skal gå – og hvordan du gør det. Vi arbejder med dialogen som metode, hvor din coach bliver katalysator for at støtte dig på vejen mod dit mål.

Det handler om at finde ind til essensen i dig selv – og begynde at handle på dine indskydelser. Det er de små ting, der fortæller dig, hvad det er, din sjæl gerne vil.