Følg energien

Det med energien undrer mig gang på gang. For når noget ikke lige synes at kunne flytte sig, og jeg virkelig med megen møje og besvær forsøger at skubbe til læsset, så er det først efter nogen tid, at det går op for mig, at det ikke vil flyttes – og at det måske slet ikke er der, at energien er nu. For vi kan ikke flytte noget, hvis ikke vi har energi på det. Og vi kan vanskeligt få øje på det nye, der kalder på os, når vi forsøger at flytte det, der ikke vil eller kan flyttes.

Derfor må vi give slip på det, der enten ikke vil eller kan flyttes før, at vi for alvor kan få øje på det, vi skal så og vil og ønsker. For hvis vi er i noget, som ikke giver mening, ikke gør at vi vokser som mennesker og ikke gør at vi føler og er stolte over vores liv, så må vi slippe det. Udfordringen ligger altid i angsten for det nye, for det har ikke givet sig til kende endnu – det har ikke vist, hvem det er – og hvad det vil blive til.

Og når vi skal slippe noget til fordel for ingenting, kan vi nemt blive bange. For det er jo trods alt bedre at have noget, som vi kender selvom det måske er dårligt, end have ingenting endnu. Men det er ikke fremtidens stemme, der taler. For i ingenting er der det største potentiale for at skabe alt. Derfor må vi slippe det, der ikke længere er energi i og risikere at miste os selv for evigt. For den, der er villig til at miste sig selv for at følge energien, vil få et nyt liv forærende.