Entreprenørskab

citation
Den største belønning udspringer altid af det største engagement
Arlene Blum
Bjergbestiger og leder af den amerikanske Himalayeksspedition for kvinder
Jeg lever af og brænder for at dele viden videre – og det er blevet til min forretning. Derfor tilbyder jeg også viden, som kan inspirere dig. Jeg går selv efter det, der inspirerer mig – og som giver mig energi. Og det får jeg bl.a. af at tage på pilgrimsvandringer i Spanien.
Pilgrimsrejse til Santiago de Compostella.

Effectuation og causation
Effectuation og causation er to forskellige perspektiver på, hvordan du kan arbejde med entreprenørskab. I causation logikken tages målet for givet, og der lægges planer for, hvordan du hensigtsmæssigt kan nå målet. I effektuation logik tages der udgangspunkt i tre typer af midler: ‘Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg?’. Målet bestemmes således i høj grad af midlerne, der kan ændre sig undervejs efterhånden, som du får nye erfaringer – og dermed ny viden, som kan kvaliificere din idë og dit projekt.

Principper for entreprenørskab
Sarasvathys fire principper:

  1. Bird in the hand: Start med hvem du er, hvad du ved og hvem du kender (midler).
    Givet disse midler hvad kan du så gøre?
  2. Crazy Quilt: Fokuser på hvem du kender, der kan hjælpe dig?
  3. Lemonade Principle: Se muligheder og få det bedste ud af situationen (udnytte kaos, fejl, etc.).
  4. Affordable loss: Invester ud fra, hvad du har råd til at miste.

Verdenssyn: ”Pilot in the plane”: Du skaber fremtiden, mens du handler og går vejen, hvor det er vejen, der er målet. Skab muligheder der har afsæt i, hvem du er – og hvad du kan og vil – og du vil kunne handle på dem.

Entreprenørskabsteori fokuserer på at handle på egne muligheder
I dag er der ikke så meget diskussion om, hvorvidt det at blive iværksætter eller entreprenør er noget for særligt heldigt stillede mennesker. Alle kan principielt blive iværksætter og sætte noget i værk. Den amerikanske forsker Saras Sarasvathy forsker i entreprenørskab og har lavet en afhandling om, hvordan succesfulde iværksættere i USA agerer, når de skal starte noget op. Der er to tilgange henholdsvis effectuation og causation. Hun peger på, at en middeldrevet tilgang (effectuation) med afsæt i, hvem du er, hvad du kan og hvem du kender, vil du med fuld kontrol kunne sætte skabe vejen, mens du går det. Hun understreger, at man skal fokusere på det, man kan gøre noget ved, fremfor at vente på den perfekte mulighed. Start med at basere din handling på det, du har i hånden – altså hvem er du, hvad kan og ved du og hvem kender du. Flere entreprenørskabsforskere peger også på, at fremtiden bliver skabt, når individet handler på sine muligheder. De understreger, at muligheder for alle er muligheder for ingen, og derfor opstår muligheder først, når individet handler på dem. Det vil altså anlægge et perspektiv om, at selvom de samme 10 ledige grafikere søger det samme job som grafiker, så vil deres udgangspunkt for at få dette job afhænge af, hvorvidt de får øje på jobbet som en mulighed for dem og hvordan de efterfølgende handler på det i forhold til at få jobbet.

UDGIVELSER OM ENTREPRENØRSKAB
Jeg har medvirket i eller selv skrevet om entreprenørskab bl.a. på Aarhus Universitet i bogen ”Fra viden til værdi” om det store entreprenørskabsprojekt under CEI, AU (English edition), samt i bogen ”Skabelsen af et studentervæksthus”.

Derudover har jeg skrevet bogen ”Entreprenørskab i VIA: Når viden skaber handling” for VIA University College og kortlagt, hvordan de har forankret entreprenørskab på uddannelserne, i det faglige miljø, i forhold til forskning og i deres studentervæksthuse.

Jeg har også skrevet en pixi-udgave om entreprenørskab i VIA på engelsk.

Find udgivelserne her:

Fra viden til værdi
Fra viden til værdi - engelsk udgave
Skabelsen af et studentervæksthus
Entreprenørskab i VIA: Når viden skaber handling
Pixibog