Iværksætter coaching

citation
Alt hvad vi er, er resultatet af det, vi har tænkt.
Buddha
I mit samarbejde med mange forskellige mennesker, har mit fokus i coaching altid været på, hvordan du kan realisere dit potentiale og finder det kald i verden, der matcher med det, du brænder for. Mange har i samarbejdet fundet ud af, hvordan de kan starte noget op selv – ikke bare for at blive iværksættere, men netop fordi det gav nye muligheder for at bringe kompetencer i spil, skabe værdi og mening for sig selv og for andre.ivaerksaetter-coaching

Find dit kald!
Når vi ved, hvad vi brænder for – og går efter det, der giver os energi, åbner der sig ofte nye døre for at bringe os selv i spil fx som iværksætter. Det afgørende i sådan en proces er ikke så meget at have udtænkt den helt geniale forretningsidé – men i højere grad, at du forholder dig til dine kompetencer, muligheder og midler for at gøre noget. Det er i handlingen, at du bliver klar på, hvilke muligheder du har – og det er også her, at din idé bliver skabt, udviklet og kvalificeret.

Sådan foregår det
I et coaching samarbejde vil vi arbejde med afsæt i først en afklaring af, hvad det er, du brænder for og ønsker at sætte fokus på. Denne afklaring kommer til at ske løbende, idet du ved at undersøge forskellige innovative muligheder får konkret feedback, input og sparring fra fx kommende potentielle kunder på din idé eller dit koncept. Vi vil relatere din idé på et tidligt tidspunkt til det marked og de målgrupper, du kommer til at arbejde med.

Bestil dit coachingforløb her!